Ledelse af frivillige kræver god struktur
Med fleksibilitet, klare, afgrænsede opgaver og organisatorisk omtanke kan kirken skabe et fællesskab, hvor frivillige føler sig værdifulde og vigtige – til gavn for både dem selv og kirken som helhed, mener Rasmus Hejsel, der har 20 års erfaring som menighedsrådsformand og med at engagere frivillige.
Frivilliges engagement udgør fundamentet i mange kirkelige fællesskaber, og en god ledelse af de frivillige kan være afgørende for at skabe engagement og stabilitet.
- Frivilligheden har et stort potentiale i folkekirken, og med en velfungerende frivilligstruktur kan kirken få rigtig mange ekstra personer involveret i kirkens arbejde, udover de lønnede ansatte og menighedsrådet. Men det er vigtigt, at de frivillige bliver inddraget i arbejdsfællesskabet og føler sig som en vigtig del af kirkens liv og vækst – og ikke blot som gratis arbejdskraft, forklarer Rasmus Hejsel.
Med 20 års erfaring som menighedsrådsformand i Gl. Haderslev Kirke og 10 års erfaring som leder af Frivillighuset i Haderslev, deler Rasmus Hejsel her sine erfaringer og refleksioner om, hvordan man bedst organiserer og motiverer frivillige i kirkeligt regi.
Kirke- og kulturmedarbejder Vibeke Hansen Vibe og menighedsrådsformand Rasmus Hejsel holder takketale til den årlige frivilligfest i Gl. Haderslev Kirke.
1. Det skal være sjovt at være frivillig:
- En central indsigt i ledelsen af frivillige er, at motivationen skal ligge i selve arbejdet, som derfor ikke skal være de utaknemmelige tjanser. Frivillige får ingen løn, så de bliver ved, fordi de nyder omgangen med andre frivillige og fællesskabet. Mange starter jo som frivillige for l- For at skabe et velfungerende frivilligmiljø er det afgørende, at opgaverne er klare og veldefinerede. Det indebærer:
- At opgaverne er afgrænset i tid og sted, så de frivillige ved, hvad de går ind til.
- At man har en struktureret tilgang, hvor en tovholder, der har ansvar for den enkelte gruppe frivillige, tydeligt melder ud, hvilke opgaver der skal løses, hvornår de finder sted og laver en vagtplan for gruppen.
- At man tager hensyn til den enkelte frivilliges behov og grænser. En stor udfordring er, at frivillige nogle gange oplever, at de får flere opgaver, end de oprindeligt havde meldt sig til. Det er vigtigt ikke at tage "hele armen, når nogen rækker en lillefinger".
3. Støtte frem for krav:
- En god tovholder fungerer som bindeled mellem frivillige og kirken. Han/hun kan ikke stille krav eller give løn, men kan skabe tryghed som omsorgsperson ved at:
- Være en person, den frivillige kan tale med om eventuelle udfordringer og være den, der bringer evt. kritik videre til menighedsrådet.
- Sikre, at de frivillige får relevant information først, så de oplever en fordel ved at være en del af fællesskabet.
- Løbende justere arbejdsopgaver og rammer, så der er plads til fleksibilitet.
- Det er en udfordring at ramme balancen mellem faste rammer og sikre, at der også er en fleksibilitet. Men mange frivillige har andre forpligtelser, f. eks. at passe børnebørn, og kan ikke altid binde sig fast til en bestemt opgave. Derfor er det vigtigt at skabe en struktur, hvor de frivillige kan vælge til og fra, og hvor der er mulighed for at bytte opgaver.
