Fortsæt til hovedindholdet
Nyhedsarkiv 2025
Nyheder

Invitation til Kirkemusikalsk Temadag

Kom med til temadag med Kirkemusikalsk Center Syd.


I oktober måned blev den første temadag i Kirkemusikalsk Center Syd (KMC Syd) afholdt med succes og masser af kollegialt og fagligt snak.  

KMC Syd har fået en bevilling til at lave i alt ni temadage i løbet af de næste år, fordelt med tre temadage årligt.

Hermed inviterer vi til Temadag 2 med emnet: "Musik i Ribe".  

Dagen afholdes fredag d. 31. januar kl. 10–15 på Porsborg, Torvet 3 i Ribe.

Musikken er altafgørende for folkekirkens fremtid, så hvordan skal vi forholde os til en fremtid, hvor færre og færre spiller et instrument, og hvor det at synge ikke bare er noget, man gør?  

Det vil domprovst i Ribe, Morten Fester Thaysen, indlede dagen med at tale om. 

Derefter vil domkantor Jonas Hunt fortælle om planerne for og udfordringerne med udviklingen af en korskole i Ribe, og med afsæt i egen musik tale om repertoirets betydning for korarbejdet. 

Komponist Bo Gunge vil under overskriften ’Musikken og ordet – to følgesvende i forløsningens tjeneste’ komme med eksempler og citater fra sine kirkelige satser, salmer og sange. Endelig vil dagen slutte med en minikoncert med jazzpianist Martin Schack, som på spillestedet Termansens vil præsentere nyfortolkninger af salmemelodier.

Tilmeldingsfrist: 
24. januar 2025 ved at klikke på dette link.