Frivillighed skaber fællesskab
Siden 2007 har 75-årige Else-Marie Therkilsen bidraget med musik, strik, kaffebrygning og menighedsrådsarbejde hos Skt. Nicolai Kirke i Kolding. Engagementet har bragt glæde, men også givet hende et stærkt netværk, særligt efter hun mistede sin mand til kræft.
For mange er frivillighed i kirken en måde at give noget ekstra til fællesskabet – og for 75-årige Else-Marie Therkilsen har det frivillige arbejde været en hjertesag gennem mere end 15 år.
I adskillige år har hun spillet i kirkecaféen hver onsdag. For nylig er det blevet til hver anden onsdag, men det ændrer ikke på hendes engagement.
- Det har været en spændende opgave at spille til onsdagscafe, for der er ofte kommet ønsker til musikken, så jeg har måttet på biblioteket for at finde noder. Jeg har også indimellem lavet en musikquiz, som altid er blevet taget godt imod, fortæller Else-Marie Therkilsen.
I adskillige år har Else-Marie Therkildsen spillet i kirkecaféen i Skt. Nicolai Kirke hver onsdag.
Frivillighed på mange niveauer
Udover musikken er kirkens strikkeklub "Flittige hænder" også en del af Else-Marie Therkilsens frivillige virke. Hver anden tirsdag møder hun ind før de andre for at lave kaffe og dække bord. Når de frivillige i strikkeklubben slår masker op, er det både for at lave dåbsservietter til de børn, der bliver døbt i kirken, strømper til udsatte og karklude. Karkludene sælges til fordel for Menighedsplejen.
- Om vinteren har vi en aftale med Café Paraplyen, der ligger overfor kirken, hvor vi strikker til brugerne, siger Else-Marie Therkilsen.
Som medlem af menighedsrådet har hun gennem en årrække også været med i kirkegårdsbestyrelsen for de tre kirkegårde, som hører under Koldings fire bykirker.
- Det har været et vildt spændende arbejde, både i forhold til at forvalte et stort budget, men jeg har også været med til at etablere et stenudvalg, hvor vi gør en indsats for at lave historie om de gamle gravminder og bevare dem.
En moralsk forpligtelse
Frivillighed handler for hende ikke kun om opgaver, men også om omsorg for andre. Hun mener, at de frivillige har et ansvar for at tage godt imod nye og være opmærksomme på deres behov.
- Når der kommer nye til onsdagscafe eller strikkeklub skal vi andre frivillige prøve at signalere, at man kan kontaktes, hvis de vil i dialog. Man skal fornemme, hvad behovet er hos det andet menneske.
Else-Marie Therkilsens engagement har ikke kun givet hende en meningsfuld hverdag – det har også været en støtte i livets svære perioder. For 10 år siden mistede hun sin mand, og i den forbindelse blev betydningen af fællesskabet i kirken endnu mere tydeligt for hende.
- Der lærte jeg, hvordan det var at miste et fælleskab og miste et fundament, men også at finde et nyt. Da blev jeg godt taget imod hernede. Vi er faktisk mange enker hernede, og jeg har fået mange både bekendte og venner gennem kirken, siger hun.
En del af identiteten
Selvom hun ikke har behov for hverken ros eller anerkendelse, understreger Else-Marie Therkilsen, at det frivillige arbejde har stor betydning for hende. Da kirken lukkede under corona, oplevede hun, hvor meget det betød for hendes identitet.
- Jeg kan huske, at for mig var det et tab af identitet ikke at have det frivillige arbejde. Kirken og sognehuset var lukket. Hvem var man så, hvis man bare skulle købe ind til sig selv? Der blev jeg bevidst om, at det er en vigtig del af mit liv at være noget for andre.
