Fem markante kunstværker i stiftet

Skrydstrup Kirke:

"På dørgrebene i våbenhuset har billedhugger Jette Vohlert modelleret de fire evangelistsymboler - to på ydersiden og to på indersiden. På ydersiden er det Englen og Oksen, symboler for Matthæus og Lukas. På indersiden er det Ørnen og Løven, symboler på Johannes og Markus. De er alle ret enkelt, men umisforståeligt udformet - reduceret til fire, let identificerbare hoveder, der ses på baggrund af en glorie og udfoldet vinge, modelleret i lavt relief."

Skulpturen Angus Dei:
"Skulpturen i Skrydstrup Kirke af Jette Vohlert er fra 2001. Den er udformet som et oldkristent symbol - nemlig "Den gode hyrde", som et af de ældste sindbilleder, vi har på Kristus."

"Lammet er nyfødt og ligger sårbart, højt hævet på hyrdens kraftige skuldre, med lange klodsede ben og et udmattet udryk i øjnene. Det er uden for fare for en stund. Men det er måske også - som så mange andre lam - på vej til slagtebænken. Og lige det er det op til den enkelte at afgøre, når vi sidder på bænken i det glas-gennemsigtige våbenhuset. Man kan se sig selv."

"Angus Dei” - Gud Lam, hedder skulpturen. Udtrykket bruges i et par steder i Johannesevangeliet om Jesus som de kristnes offerlam. I gudstjenesten kender vi lammet fra salmen "O, du Guds lam", der oftest synges i forbindelse med altergangen."

Se Jette Vohlerts skulptur af det liggende lam ved at klikke her

Christianskirken i Sønderborg:
Alter pendel i Christianskirken, udført af Bent Exner i 1996:

"Værket forestiller en due - Helligånden - udført i sølv. Værket er let og svævende og med en meget kraftig fornemmelse for luft under vingerne. Ånden svæver derhen, hvor den vil. Det er et værk om pinsen og om det at være en kirke i evig bevægelse, mod Paradiset og i tidens strøm. Sølvet reflekterer lyset, så det glimter og gnister – så den flammende ildtunge, der satte sig på disciplene den første pinsemorgen, lyser videre og bringes videre ind i kirkens fællesskab i dag."

Se Bent Exners alter pendel ved at klikke her

Tre altertavler, udført af Arne Haugen Sørensen i 2007:

"Et triptykon (tre-delt billede) med tre malerier, efter middelalderlig tradition, hvor fløjene altid står åbne. Værket viser nadveren, korsfæstelsen og opstandelsen. Et fjerde maleri, der forestiller Maria og Josef med det lille Jesusbarn, er ophængt i det nordlige sideskib, så det altid er med i ”billedet”, når der afholdes barnedåb i kirken. Det lille Jesusbarn og dåbsbarnet bliver dåbssøskende, nu det nyfødte døbes til den korsfæstelse og opstandne herre."

"De kirkelige højdepunkter – jul til påske - er med i de fire værker, og viser kirkeåret rundt."

"De tre påske – eller passionsmalerier – er typiske for Arne Haugen Sørensen. Farverige, naive og modige i udtrykket, som er ganske ligetil at træde ind i. Det er på engang meget moderne og rækker alligevel langt tilbage i kirkens kunst, fra kalkmalerier og gotiske skulpturer af træ."

"Dronning Margrethe har sagt om Arne Haugen Sørensen: ”Han er måske den, der allerbedst i vores tid - og man skal langt tilbage for at finde noget tilsvarende - engagerer både det æstetisk prægtige og det, som virkelig kan gribe. Både ved drama og ved at give plads til inderlighed.”

Helligåndskirken i Flensborg:

Om opgaven skriver Bjørn Nørgaard på sin hjemmeside:
"Kirken tilbage fra 1386 blev i 1997 givet til Dansk Kirke i Sydslesvig. Kirkens nordre side er blændet af en sidebygning, hvilket lysmæssigt gør denne side af kirken mørk. Opgaven var, med motiver fra Biblen hvor Helligånden optræder, at oplyse denne del af kirkens rum. Det er blevet til glasmosaikker i vinduerne, oplyst af LED-lys refleksion fra en forgyldt plade, og i dørnichen en bronzeportal, hvor bagsiden ses i et spejl.

Glasmosaikkerne fremstiller Bebudelsen, Jesu dåb, Jesu bortgang. Portalen mod kirken, babelstårnet – mod spejlet Pinseunderet."

Se billederne af hele værket ved at klikke her.

Om værket siger sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen:

Pinseporten:

"Det samlede kunstværk ”Pinseporten” består af glasmosaikruder i de tre store vinduespartier og selve porten støbt i bronze og placeret i forbindelse med en tilmuret døråbning mod nord".

Bebudelsen:

"I vinduet længst mod vest genfortælles bebudelsen. Ærkeenglen Gabriel kommer til Maria. Retningen fra Gud er umisforståelig. Et kors fortæller, at frelseren kommer til at dø som forsoneren. Marias rolle er tydelig, idet der er skabt forbindelse fra Helligånden via duen til hendes indre. Undfangelsen er sket. De liturgiske farver - rød - for Helligånden og - gul eller gylden - for fest og renhed dominerer."

Jesu dåb:
"I næste vindue er motivet Jesu dåb. Ingen lades i tvivl om, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen. Personen i venstre side har mistet hovedet og dermed illustreres Johannes’ skæbne, for han talte magten imod og blev derved et hoved kortere. Motivet med Jesus skikkelsen står meget tekstnært, for som der står hos Mattæus: ”Da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”

"Der knyttes fra dåbsbilledet nærmest et bånd til kirkens døbefont. Når vi aktuelt døber i kirken, er det som om, der lyses en velsignelse ud over os."

Jesu bortgang:

"Endelig i våbenhuset ser vi motiver fra Jesu bortgang med tvivleren Thomas, der forlanger at få lov til at stikke fingeren i naglegabene, inden han vil tro, at Herren er opstanden. Måske har Bjørn Nørgaard antydet noget af et selvportræt i Thomas, idet han ved indvielsen kaldte sig selv en ”håbefuld tvivler”. Thomas er den første, vi møder på vej ind i kirken. Måske tager vi hans eller noget af hans tvivl med ind i kirken. Han er til gengæld også den sidste vi hilser på, inden vi er ude igen. Forhåbentlig kan vi da fortælle ham noget, der kan dæmpe hans tvivl."

"Ved siden af Thomas ser vi situationen, hvor den opstandne Kristus åbenbarer sig for disciplene. Han lyser sin fred over dem og blæser sin ånde i dem og siger: ”Modtag Helligånden!” Igen er den røde farve meget fremtrædende."

"De tre vinduer knyttes sammen på paulinsk vis med symbolerne kors, anker og hjerte, der står for tro, håb og kærlighed."

"I den store bronzeskulptur, er der på forsiden ind mod kirken Babelstårnet. Umiddelbart minder det os om det tårn, den konstruktion, den stræben, der jo er gået over i jøders og kristnes bevidsthed som indbegrebet af ugudelighed. Men pinsen er i baggrunden. Bogstaveligt på bagsiden, og dermed er pinsen ved at sprænge sig vej ind i kirken og ind i mennesker. Via et stort spejl får vi det hele med."

"De forskellige figurer er dermed ikke ”sat på porten”, men er på porten for at minde os om, at vi alle skal gå ud i al verden for at forkynde Guds glade budskab til mennesker og bidrage til menighedsliv og fællesskab."

"Og noget af det stærkeste ved det hele er, at betragteren brat hives ud af betragterens rolle. Man indfanges. Man delagtiggøres. Det sker, når man stikker hovedet ind gennem en af de 12 åbninger i porten. Da vil man pludselig opdage sig selv i spejlet på bagvæggen og blive ledt til tanken, at man selv er en del af pinsen."

"Bjørn Nørgaard har placeret mange udtryk for Gud på forskellige sprog på forsiden. Spredt over det hele. Men på bagsiden er de samlet i én lang remse. Igen et tegn på fællesskabet skabt ved pinseunderet: Den hellige almindelige kirke".

Uldum Kirke i Hedensted:
"Den verdensberømte svenske kunstner Bertil Vallien har lavet en altertavle i glas til Uldum Kirke i 2007. Altertavlen er 3,7 meter i højden og vejer godt 600 kilo. Symbolerne er 16 billeder fra Det Gamle og Nye Testamente, og altertavlen har et indbygget kors, hvorpå der står en langstrakt båd, hvor disciplene figurerer."       

"Båden, skibet er et symbol på menneskelivets rejse fra vugge til krukke. Og det liv deler vi med disciplene i deres båd. Og Jesus deler det med os, som den, der våger over vores sejlads – med sit: "Frygt ikke!"     

"Hele billedet er broget og mangfoldigt, men fremtræder alligevel som en helhed, fordi alt bindes sammen, alt inkluderes, i en gylden ring, der kan tolkes som symbol for helhed og evighed."

"Det er således en søgen efter det hellige lys, der har drevet kunstneren i skabelsen af den nye altertavle. Lys, som lige præcis er essentielt for mennesket".

Sankt Marie Kirke i Sønderborg:
"Glasmosaikkerne i Sct. Marie Kirke er tegnet af kunstneren Per Kirkeby i 2011."

"Mosaikkerne er inspireret af Getsemane Have, Jesu sidste nat sammen med disciplene lige efter indstiftelsens af nadveren skærtorsdag aften og den tomme grav, som Jesu venner finder påskemorgen."

"Vinduerne består hver for sig af tre gange tre ruder som er farvelagt i fire farver."

"Begge vinduers ruder brydes af blylinier, som tusch-tegninger. De tætliggende mørke blylinier giver i forening med det mørke midterfelt og den chromgule himmel i sydvinduet et præg af drama. Nordvinduet er langt roligere, trods det lysende midterfelts stræben mod himlen. Figurens opdrift understreges af de lodrette blystriber."

"Kirkebys vinduer har udgangspunkt i kirkekunstens tradition og i de bibelske fortællinger, men vinduerne illustrerer som sådan ikke bestemte fortællinger. Oplevelsen og forståelsen af vinduerne og deres lys bliver til i samspillet mellem betragteren og kirkelige handlinger, der sker i kirkerummet, året rundt med forskelligt lys udenfor."

"Glasset er et materiale, der ofte er brugt i kirkerne gennem tiderne. Engang var det meget kostbar at fremstille. Og dets gennemsigtighed og den evne til at bryde lyset i farver og stemninger har ofte inspireret kunstnerne til at lege med det i deres udtryk.  Glasset er hårdt og alligevel skrøbeligt – det rimer med menneskelivets egen skrøbelighed, og hårdhed og ikke mindst det, at også vi kan gennemlyses af lysets varme og mærke det mellem hinanden".