Studierejser
Rejs ud i verden og få indblik i andre kirkers struktur og hverdag, og hvordan man er kirke andre steder i verden.
Et enkelt sogn eller flere nabosogne kan (eventuelt med støtte) arrangere en studierejse til udlandet for at lære en anden kirkes eller menigheds liv og vilkår at kende. Hvis det er hensigtsmæssigt at samle flere ved at arrangere rejsen i provstiregi, er det også en mulighed.
Eksempler på rejsemål kunne være danske og tyske menigheder i Sydslesvig, Hamburg, Wittenberg, England og mange andre.
Stiftets studieture:
Mellemkirkeligt udvalg har i nogle år arrangeret studieture for medlemmer af menighedsråd og provstiudvalg. De formidles lokalt af stiftets provster. Der har været to eller tre repræsentanter med fra hvert provsti.
Turene er tænkt som videre inspiration til arbejdet i råd og udvalg med mellemkirkelige emner eller som inspiration til studieture for menighedsråd eller lokale menigheder.
Turene er indtil videre gået til Halle i det tidligere Østtyskland, til Salisbury i England og til Prag i Tjekkiet.
Læs mere om de enkelte ture på udvalgets side.
For mere inspiration gå til Folkekirkens Mellemkirkelige Råds hjemmeside.

Fra udvalgets studietur til Salisbury i 2016.